Selv om elektroniske spil i diverse former har gået deres sejrsgang over stort set hele verden de seneste årtier, så er de velkendte brætspil ikke noget, som sådan lige ser ud til at gå af mode i en nær fremtid. Både de traditionelle og velkendte brætspil samt et utal af nye spil, som løbende dukker op, nyder stadig en fantastisk popularitet blandt både den yngre såvel som den ældre del af befolkningen.
Selv om rigtig meget efterhånden foregår på nettet og på trods af det faktum, at man kan spille et utal af spil via internettet, så har det ikke betydet, at folk er holdt op med at spille brætspil – nærmest tværtimod. Udvalget af brætspil er større end nogensinde. Og det er ikke en udvikling, som umiddelbart ser ud til at stoppe lige foreløbig.
Indhold
Brætspil er lig med hygge og samvær
En af de store fordele ved at sidde samlet om et brætspil er samværet med andre mennesker. Det er utrolig hyggeligt at sidde sammen over et godt spil. Og man opnår en samhørighed, som er meget svær, for ikke at sige noget nær umulig, at opnå på samme måde, når man sidder og spiller med hinanden over nettet.
Det er en af brætspillenes helt store forcer; de samler folk om en fælles aktivitet og giver et fysisk nærvær, som internetspillene ikke kan hamle op med.
De helt gamle brætspil kan endnu
To gamle brætspil, der stadig er rigtig populære, er spil som skak og backgammon. Selvom de har eksisteret i næsten evig tid, så er det ikke fordi, at det har påvirket deres popularitet særlig meget. Det er stadig nogle spil, der er meget aktuelle.
Disse spil er på rigtig mange måder spil, der stort set ikke kan blive forældet. Det ser man blandt andet i det, at selvom man kan få disse spil til både computer og telefon, så vælger rigtig mange stadig at spille det som et fysisk brætspil. Det er noget, der ikke sker særlig ofte. Derudover vælger rigtig mange unge stadigvæk at spille disse spil, når man skal sidde og hygge sig med noget. Det er nemlig nogle helt essentielle og klassiske spil, hvor stort set alle kender reglerne. Derfor er det også så nemt at finde frem, da man bare kan begynde at spille det med det samme.
Et nemt spil at komme i gang med
Da alle kender reglerne til disse spil, så er det ikke sådan, at man først skal sidde i lang tid og forklare, hvordan det hele egentlig hænger sammen. Man tager måske bare en hurtig genopfriskning, og så skal man bare i gang med spillet. Der er heller ikke så høje krav, når det kommer til antallet af spillere. I nogle spil skal man nemlig være over 4 spillere, hvis det rent faktisk skal fungere ordentligt. Det behøver man dog slet ikke i disse spil, da det bare kræver, at man er 2 personer i alt.
En af grundene til at blandt andet skak stadig er så populært, det kan blandt andet være fordi, at det egentlig et spil, som man forbinder med intelligens. Det kræver nemlig en højere intelligens, hvis man skal være rigtig god til spillet. Man skal nemlig være i stand til at kalkulere hver evig eneste træk, så man i sidste ende kan slå sin modstander. Så disse spil bliver stadig i dag brugt som måde at øve sin hjerne, så man i det lange løb kan blive mere intelligent. Det er en klar fordel, da man både kan være underholdt og samtidig træne sin hjerne.
Nogle helt generelt hyggelige spil
Selvom man kan argumentere for, hvordan det er godt for hjernen og at alle kender reglerne, så er det selvfølgelig også bare sådan, at det er nogle rigtig hyggelige spil. Når det er spil, som alle alligevel kender, så er der ikke så meget i vejen for, at man sætter sig ned en aften og tager et spil skak. Det er helt generelt et hyggeligt spil, hvor man kan sidde sammen med en anden person, måske få en kop kaffe, hvor man bare snakker og har det dejligt sammen. Så der er mange grunde til, hvorfor disse spil stadig er populære, men det er helt grundlæggende ganske enkelt fordi, at de er sjove at spille og medfører et godt og hyggeligt samvær. Og derfor lever mange af de gamle brætspil stadig i bedste velgående.